Attraktioner
Den gamle by i århus
Den Gamle By er Danmarks eneste trestjernede museum uden for hovedstaden og under protektion af Hendes Majestæt Dronningen. De finder den gamle by ca. 10 km fra Montra Nilles Kro. Læs mere om Den Gamle By her | ![]() |
Tivoli friheden
I Tivoli Friheden er der forlystelser for legebørn i enhver alder fra 0 til 80! Fra det vildeste og mest spændende til det stille og hyggelige. Livet er en leg - kom selv og prøv og få en helt anderledes og meget sjovere dag ud af det! Tivoli Friheden er beliggende ca. 15 km fra Nilles Kro. | ![]() |
Randers Regnskov
I Regnskoven går man på opdagelse ad junglestier, gennem klippepartier og over vandfald. Undervejs kan man opleve ca. 500 forskellige plantearter og over 200 dyrearter, hvoraf mange lever frit i domerne. Det er derfor vigtigt, at man som gæst holder øjne og ører åbne på turen gennem Regnskoven. De finder regnskoven 27 km fra Montra Nilles Kro. | ![]() |
Djurs Sommerland
Djurs Sommerland er den sjette mest besøgte forlystelsespark i Danmark og den største turistattraktion i den nye Region Midtjylland. Djurs Sommerland garanterer, med sin særlige kombination af fysisk udfordrende og mekaniske forlystelser, en sjov dag for hele familien. Fra åbningen maj 2008 kan De blandt andet prøve årets nyhed Piraten som bliver den største, længste og hurtigste stålrutschebane, der hidtil er set i Danmark. De finder Djurs sommerland ca. 50 km fra Montra Nilles Kro. | ![]() |
Kattegatcentret - mere under overfladen
Kattegatcentrets placering yderst i vandkanten ved Grenaa havn er enestående. Kattegat, der nærmest slikker om husets fundamenter, og havet i almindelighed er temaet for husets funktion, og husets arkitektur er på flere niveauer formet med maritime forbilleder. Huset åbner sig mod sine omgivelser: hav, himmel og kyst, så de indgår i helheden.Kattegatcentret – mere under overfladen. De finder Kattegatcentret ca. 75 km fra Montra Nilles Kro | ![]() |
Fuchsiahaven
Næsten lige bag Montra Nilles Kro finder du den utroligt smukke Fuchsiahave. Her findes masser af Fuchsia (flere er omkring 30 år gamle og vokset frem til hele små træer) rindende vand - spændende bede med masser af pragtfulde planter - og overalt et væld af blomster. For den der kan li' blomster og planter er haven bestemt et besøg værd! | ![]() |
Danmarks Japanske Have
Godt 10 km fra Montra Nilles Kro finder De Danmarks Japanske Have, som er stedet hvor man kan fordybe sig og finde sin indre ro. Nøgleordene i japansk havedesign er harmoni, skønhed, fred og enkelthed. Man befinder sig i en oase af duftende blomster, farvestrålende fisk og smukke skulpturer. Rislende bække, små vandfald, vindklokker og fuglenes sang er det eneste der bryder stilheden i denne fredfyldte have, der med sin enkelthed og harmoni giver sindet fred fra en stressende hverdag. | ![]() |










