Slotte & Herregårde
Marselisborg slot
Omkring 20 km fra Montra Nilles Kro ligger Marselisborg Slot, hvilket er det danske regentpars ferieresidens. Det ligger ved Mindeparken på Kongevejen i Århus. Slottet blev bygget i 1899-1902 af den århusianske arkitekt Hack Kampmann. Slottet er ikke åbent for offentligheden, men slotsparken er åben for publikum, når den kongelige familie ikke har residens på slottet. Der er vagtskifte med Den Kongelige Livgarde kl. 12.00 i de perioder, hvor Dronningen opholder sig på slottet. | ![]() |
Clausholm Slot
Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg her i landet. | ![]() |
Rosenholm slot
Rosenholm slot blev bygget af rigskansler Jørgen Rosenkrantz. Det stod færdigt i 1570 og har tilhørt slægten lige siden. Rosenholm Slot er ikke indrettet som et museum, men er et adelshjem, som fremstår nøjagtigt, som da det indtil for en generation siden var beboet. Her er eksempler på, hvordan Danmarks førende adelsfamilie har levet gennem næsten 450 år. Slottet er beliggende ca. 35 km fra Montra Nilles Kro. | ![]() |
Vilhelmsborg
Herregården Vilhelmsborgs historie går tilbage til 1400-tallet, hvor Væbner Orm havde Vilhelmsborg som sædegård. Herregården ligger ca. 35 km fra Montra Nilles Kro | ![]() |







